Det drejer sig om følgende rentefrie lån, hvor fristen er flyttet:

Lånebeløb – moms Tidligere frist Ny frist

Små virksomheder

(halvårsmoms)

Indberettet rettidigt 2. halvår 2019 1. november 2021 1. april 2022

Små virksomheder

(halvårsmoms)

Indberettet rettidigt for 1 og 2. halvår 2020 1. februar 2022 1. april 2022

Mellemstore virksomheder

(kvartalsmoms)

Indberettet rettidigt for 4. kvartal 2019 1. november 2021 1. april 2022

Mellemstore virksomheder

(kvartalsmoms)

Indberettet rettidigt for 3 og 4. kvartal 2020 1. februar 2022 1. april 2022

 

Du skal først betale rentefrie momslån tilbage den 1. april 2022

Regeringen og et flertal af Folketingets partier er blevet enige om, at fristen for at betale de første rentefrie momslån skal udskydes til den 1. april 2022. Det betyder, at du hverken skal tilbagebetale dine rentefrie momslån den 1. november 2021 eller 1. februar 2022. Derudover har du mulighed for at oprette en betalingsordning på op til 24 måneder.

Fristen for de rentefrie momslån, der skulle betales den 1. november 2021 og 1. februar 2022, er udskudt til 1. april 2022. Derudover kan din virksomhed samle alle momslån og oprette en betalingsordning på op til 24 måneder hos Skatteforvaltningen.

Ændringen af betalingsfristen kræver lovgivning, som forventes at falde på plads i oktober.

Tjek også

Du kan nu afdrage op til 24 måneder

Hvis din virksomhed mangler likviditet, er det muligt at oprette en betalingsordning hos Skatteforvaltningen. Tidligere skulle virksomheden betale inden for 12 måneder. Du kan nu under visse betingelser udvide ordningen til at gælde i 24 måneder og betale via skattekontoen med en rente på 0,7 procent hver måned.

Du kan læse mere om en betalingsordning her.

Dit lån bliver opsagt, hvis ikke du indberetter til tiden

Har din virksomhed et rentefrit lån, er det vigtigt, at virksomheden indberetter til tiden. Dette gælder for moms, men det gælder også for a-skat og lønsumsafgift. Hvis din virksomhed glemmer en indberetning, og den manglende indberetning når at blive erstattet af en foreløbig fastsættelse, skal lånet tilsvarende tilbagebetales inden for 14 dage. Skattestyrelsen kan opleves mere strikse end almindeligvis, hvis du har et rentefrit lån. Husk derfor indberetningsfristerne.

Læs mere om kravene, som du skal opfylde, så dit momslån ikke bliver opsagt