Nu kan du nedsætte din anpartskapital

Kapitalkravet for anpartsselskaber er nedsat fra 50.000 kroner til 40.000 kroner. Det kræver således ikke længere så meget kapital at stifte et nyt anpartsselskab, og eksisterende anpartsselskaber kan nedsætte selskabskapitalen til 40.000 kroner, hvis det er økonomisk forsvarligt. Læs her om de betingelser, som du skal være opmærksom på.

En nedsættelse af selskabets kapital kan anvendes til:

  • Dækning af selskabets underskud
  • Udbetaling til kapitalejerne
  • Henlæggelse til en særlig reserve

Hvis selskabet ønsker at udbetale nedsættelsesbeløbet til anpartshaverne eller at henlægge beløbet til en særlig reserve, som senere kan udbetales, skal selskabets kreditorer have mulighed for at anmelde deres krav til selskabet. Kreditorerne kan forlange betryggende sikkerhed for uforfaldne krav og kan kræve betaling for forfaldne krav. Hvis nedsættelsen anvendes til at dække et oparbejdet underskud, har kreditorerne ikke samme muligheder for at anmelde deres krav, da kapitalen ikke forsvinder ud af selskabet. Uanset hvordan kapitalnedsættelsen anvendes, skal nedsættelsen besluttes af anpartshaverne på en generalforsamling, og vedtægterne skal ændres i overensstemmelse med beslutningen. Beslutningen skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen.

Er det en god idé at nedsætte selskabskapitalen?
Hvis selskabet har oparbejdet et underskud, kan det være en god ide at anvende en del af selskabskapitalen til at udligne eller reducere underskuddet. Hvis selskabet har overskud, kan det måske virke tillokkende at nedsætte den registrerede kapital og udbetale beløbet til anpartshaverne. Her skal du være opmærksom på, at ledelsen har pligt til at sikre, at selskabet har et forsvarligt kapitalberedskab og herunder en tilstrækkelig likviditet. Der skal således være et rimeligt forhold mellem selskabets kapital og likviditet på den ene side og virksomhedens drift og investeringer på den anden side. Dette gælder, uanset hvor stor eller lille selskabets registrerede kapital er.

Hvis selskabet udlodder beløb i strid med selskabslovens regler, kan anpartshaverne risikere at skulle tilbagebetale udloddede beløb tillige med en årlig rente, der for tiden er cirka 10 procent. Hvis anpartshaverne ikke kan tilbagebetale de udloddede beløb, risikerer selskabets ledelse at skulle betale. Selvom selskabskapitalen ikke er afgørende for selskabets evne til at betale kreditorerne, kan størrelsen af selskabskapitalen have en signalværdi. En større kapital giver ofte indtryk af et mere solidt og modstandsdygtigt selskab, som er mere betryggende at handle med. Overvej derfor nøje fordele og ulemper, hvis du ønsker at nedsætte selskabskapitalen.

Pas på, når du handler firmabil med dig selv

Selskabsejere kan ikke nedbringe beskatning af firmabil ved at købe og sælge bilen mellem sig selv og selskabet.

Hvis du har firmabil, skal du beskattes. Dog afhænger beskatningen som udgangspunkt af, hvad købsprisen på bilen er. Det er derfor mest fordelagtigt for dig, at købsprisen er så lav som mulig. Reglerne om beskatning gælder også, når du selv ejer det selskab, som stiller bilen til rådighed for dig. Det beløb, som selskabet har købt bilen til, skal du derfor beskattes af. Det kan være fristende at forsøge at nedbringe denne købesum, når du som selskabsejer frit kan indgå aftaler på vegne af selskabet. Men kan du nu også dette med skattemæssig virkning?

Mellem selskabsejeren og selskabet er der et interessefælleskab, hvor der er en klar formodning for, at parterne vil tilgodese hinandens interesser og ikke kun sine egne. I disse tilfælde stilles der derfor højere krav til handler mellem parterne, da risikoen for snyd er højere her end mellem to uafhængige parter.

Ny byretsdom
slår ned på køb og salg af samme firmabil At man skal passe på med køb og tilbagesalg af firmabil ses klart og tydeligt i en ny byretsdom, hvor en selskabsejer, ifølge byretten, havde tænkt lidt for kreativt i forhold til at nedbringe beskatningen. Selskabsejeren købte firmabilen af sit selskab syv måneder efter, at selskabet havde købt den. Købet skete til et langt lavere beløb end det, som selskabet havde købt bilen for, og det kunne ikke godtgøres, at beløbet var markedsværdien. Efter fem måneder solgte selskabsejeren bilen retur til selskabet til et lavere beløb, og bilen blev på ny stillet til rådighed for selskabsejeren. På den måde var købsprisen på bilen blevet nedbragt og dermed også beskatningsgrundlaget.

Byretten mente dog ikke, at køb og tilbagesalg på den måde kunne påvirke beskatningen. Byretten udtalte nemlig, at en handel mellem parter i interessefælleskab både skal ske til markedsværdi og være reel. Handlerne blev ikke anset som reelle, fordi handlerne udelukkende var sket med det formål at nedbringe beskatningen. Der skulle derfor skattemæssigt ses bort fra handlerne, selv om de var civilretlige gyldige, og beskatningen af firmabilen skulle ske ud fra den oprindelige købspris. Selskabsejeren skulle ovenikøbet også beskattes af fri bil i de fem måneder, han selv havde ejet bilen.