Sådan forhandler du med din bank

Vejen til banklån på fornuftige vilkår går gennem fakta og dokumentation af din virksomheds fortid, nutid og fremtid. Din bank tildeler din virksomhed en karakter, der indgår i den samlede kreditrating af dig og din virksomhed. Jo bedre rating du som kunde har i banken, des bedre er udgangspunktet for at få det lån, som du ønsker og på gode vilkår.

Når din bankrådgiver kreditrater din virksomhed, kigger vedkommende sandsynligvis på den branche, som din virksomhed opererer i, virksomhedens regnskaber og dens generelle økonomi. Her skal du overveje, hvad du signalerer med dit regnskab og øvrige materiale, som du giver banken.

Bankens kreditrating er baseret på din virksomheds fortid, det vil sige, hvordan din virksomhed har klaret sig de seneste par år. Derfor er det vigtigt, at din virksomheds årsrapporter indeholder de rette informationer og præsenterer din virksomhed ordentligt. Du kan supplere din eksterne årsrapport med et internt regnskab, hvor du giver ekstra information. Det kan både være i form af en udvidet ledelsesberetning, hvor den økonomiske udvikling forklares nærmere eller eksempelvis i udvalgte nøgletal. Spørg din bank om, hvilke yderligere informationer, de ønsker, og som ikke allerede fremgår af årsrapporten.

Banken interesserer sig endvidere for, hvordan det går her og nu. Hav opdaterede drifts- og likviditetsbudgetter med til banken, og sørg for, at budgetterne er realistiske og ikke overoptimistiske. Banken er trænet i at aflæse regnskaber og budgetter og stiller spørgsmålstegn, hvis regnskabet mangler oplysninger, eller budgetterne virker for optimistiske. Det er derfor en god ide at få hjælp og rådgivning fra din revisor til drifts- og likviditetsbudgetter.

Din virksomheds fremtidsudsigter er også vigtige for banken. De har betydning for, om du kan servicere dit engagement med banken, det vil sige betale af på dine lån til tiden og være en sund forretning for banken også fremover. Har du en forretningsplan for din virksomhed, er det en god ide at give den til banken. Det viser netop, at du tænker over fremtiden, konkurrenceintensiteten i din branche og andre vigtige forhold.

Få uvildig finansiel rådgivning

Vær opmærksom på, at din bankrådgiver er ansat i en bank, som er en forretning og skal tjene penge på dig og din virksomhed. Det kan være en god ide at få uvildig finansiel rådgivning til at vurdere, om du har fornuftige vilkår eller betaler for meget i din nuværende bank. De kan også hjælpe til med at få den mest optimale aftale for dig og din virksomhed med banken. Spørg din revisor om uvildig finansiel rådgivning.

Tre gode råd

1) Vær velforberedt før mødet med banken

Det er vigtigt, at du er forberedt til mødet med banken og har gjort dig tanker om, hvad du vil sige eller opnå. Hvor mange penge skal du låne, og hvad skal de bruges til? Udarbejd præsentationsmateriale af din virksomhed eller dit projekt, medbring de seneste årsrapporter, og suppler med et drifts-  og likviditetsbudget samt eventuelt et investeringsbudget, hvis lånet skal gå til nyinvestering.

2) Vær klar på at forhandle med din bank, på sammen måde som du forhandler med dine kunder eller leverandører

Gå til banken i god tid. Det er ikke et godt udgangspunkt for forhandling at komme i sidste øjeblik, hvis der er behov for en udvidelse af kassekreditten. Du skal stille krav til din bank, og husk at kigge på hele dit engagement og ikke kun forhandle om et enkelt element som eksempelvis renten på kassekreditten, men også krav om sikkerhedsstillelse og etableringsgebyr.

3) Undersøg mulighederne for alternativ og supplerende finansieringsmuligheder

Det er ikke hele din virksomheds finansieringsbehov, der nødvendigvis skal dækkes af én og samme bank. Undersøg, om du med fordel eksempelvis kan benytte factoring, så du hurtigere får betaling for dine debitorer, kan lease dine aktiver eller benytte crowdfunding til at få finansieret din næste investering i eksempelvis et nyt produktionsanlæg.

I bogen ”Sådan forhandler du med din bank” får du gode råd og tjeklister til, hvordan du klæder din bankrådgiver på til at give din virksomhed et lån på gode vilkår.

Download bogen gratis på: www.smvportalen.dk/bankforhandling

 

Urealistisk lavt privatforbrug kan give skattesmæk

Som virksomhedsejer skal du være opmærksom på, at størrelsen af dit privatforbrug hænger sammen med din indkomst. Et urealistisk lavt privatforbrug kan medføre, at SKAT forhøjer din skattepligtige indkomst. Dermed risikerer du en ubehagelig ekstra skattebetaling, hvis du ikke kan forklare størrelsen af dit og din husstands privatforbrug.

 

Hvert år, når du afleverer din selvangivelse, kan SKAT beregne størrelsen af dit privatforbrug. Det gør SKAT ved at opgøre din formue ved starten af året, din skattepligtige indkomst for året og din formue ved udgangen af året. Hvis de konstaterer, at dit privatforbrug er urealistisk lavt, kan SKAT foretage en skønsmæssig forhøjelse af din skattepligtige indkomst. En højere indkomst betyder, at du skal betale mere i skat.

Risikoen for at få forhøjet sin skattepligtige indkomst på grund af for lavt privatforbrug gælder alle skattepligtige i landet. Det vil eksempelvis sige selvstændige erhvervsdrivende, selskabsejere og lønmodtagere.

 

Hvornår er dit privatforbrug for lavt?
Der findes ikke et entydigt svar på spørgsmålet om, hvornår et privatforbrug er urealistisk lavt. På den ene side er det ikke ulovligt at være sparsommelig og dyrke egne grøntsager. Omvendt skal indtægter og udgifter efterlade plads til et realistisk privatforbrug. Når SKAT vurderer størrelsen af dit privatforbrug, lægger SKAT blandt andet vægt på antal personer i husstanden, husstandens sammensætning, husstandens samlede indkomst og gennemsnitstal fra Danmarks Statistik. I SKATs vurdering indgår også husstandens faste udgifter og privatforbrug i årene før. Det er med andre ord en konkret vurdering, der ligger til grund, når SKAT vurderer, om dit privatforbrug er for lavt.

 

Eksempel på beregning af privatforbrug. Husstanden består af 2 voksne og 2 børn

 

Formue primo, selvstændig erhvervsdrivende

500.000

 

Formue primo, ægtefælle

600.000

 

Formue i alt, primo

1.100.000

1.100.000

+ Skattepligtig indkomst fra virksomheden

75.000

 

+ Skattepligtig indkomst, ægtefælle

150.000

 

Årets skattepligtige indkomst

225.000

1.325.000

+ Salg af privat bil (skattefri)

25.000

 

+ Lån af familie (skattefri)

25.000

 

Skattefri indkomst

50.000

1.375.000

- Formue ultimo, selvstændig erhvervsdrivende

650.000

 

- Formue ultimo, ægtefælle

650.000

 

Formue i alt, ultimo

1.300.000

1.300.000

= Privatforbrug

75.000

 

 

I eksemplet beregnes privatforbruget for en husstand med to voksne og to børn Den selvstændige erhvervsdrivendes formue øges med 150.000 kroner, selvom overskud af selvstændig virksomhed er selvangivet med 75.000 kroner. Salget af den private bil og familielånet på i alt 50.000 kroner er ikke nok til at forklare forøgelsen af formuen. Samtidig har ægtefællen også forøget sin formue med 50.000 kroner.

 

Privatforbruget er beregnet til 75.000 kroner for hele husstanden. Det er umiddelbart urealistisk lavt for en gennemsnitlig husstand, hvorfor det kan forventes, at SKAT i et sådan tilfælde vil reagere og kræve yderligere oplysninger i forhold til at acceptere størrelsen af privatforbruget eller forhøje den selvstændige erhvervsdrivendes skattepligtige indkomst. Det skal også bemærkes, at privatforbruget på 75.000 kroner skal dække ikke bare de faste udgifter men også skat af indkomsten, da det er den skattepligtige indkomst, der indgår i beregningen og ikke den løn, der bliver udbetalt.

 

Selvom SKAT ikke kan påvise fejl eller mangler i bogføringen og regnskabet for den selvstændige virksomhed, kan SKAT tilsidesætte den selvangivne skattepligtige indkomst og forhøje den med et givent beløb.

 

I en afgørelse fra Landsskatteretten fra 2018 fik en enkeltmandsvirksomhed forhøjet sit overskud fra 100.450 kroner til 202.410 kroner. SKATs begrundelse var, at et privatforbrug, beregnet ud fra husstandens samlede indkomst og formue på 90.134 kroner var for lavt for en husstand på 2 voksne og 3 børn.

 

Krav om dokumentation for skattefri indtægt
Hvis du kan fremvise behørig dokumentation, der underbygger et urealistisk privatforbrug, kan du undgå, at SKAT forhøjer din skattepligtige indkomst – også selvom beregningen umiddelbart viser et negativt eller urealistisk lavt privatforbrug Men vær opmærksom på, at SKAT stiller samme krav til dokumentationen for skattefrie indtægter som dokumentation for oplysningerne i selvangivelsen.

 

Du skal derfor gemme bilag for eksempelvis salg af bil og have gyldige lånedokumenter. Det er vigtigt, at det er eksterne dokumenter. Det vil eksempelvis sige, at en køber skal have underskrevet en aftale om købet af bilen, og at lånedokumentet er underskrevet af långiveren ved lånets udbetaling.

 

Tal med din revisor, hvis du har brug for hjælp til beregningen og dokumentationen for dit og din husstands privatforbrug.