Skærpet beskatning af leasede firmabiler

Folketinget har vedtaget en skærpet beskatning af leasingbiler. Stramningen gælder for leasingbiler, der tages i brug den 1. februar 2020 og senere. Stramningen gælder dermed ikke for de leasingbiler, der allerede trillede rundt på vejene før 1. februar.

Har du taget en leaset bil i brug den 1. februar 2020 eller derefter, gælder nye og skærpede regler for beskatningen. Stramningen går ud på, at du skal beregne værdien af fri bil ud fra værdien ved leasingselskabets genberegning, hvis genberegningsværdien er højere end bilens nyvognspris. Hvis firmaet selv køber og ejer bilen, beregner du værdien af fri bil ud fra bilens nypris de første tre år efter bilens første indregistrering. Nyprisen er købsprisen hos autoforhandler og gælder leasede biler i de første fire måneder fra indregistreringen.

Tidligere strammerede Folketinget reglerne for registreringsafgift, så leasingselskaber blev pålagt at foretage en genberegning af bilens handelsværdi senest fire måneder efter første indregistrering. Den nye lov medfører, at værdien af fri bil fremover skal forhøjes, når værdien af den leasede firmabil bliver genberegnet. Det giver en højere beskatning af fri bil, hvis værdien ved genberegning overstiger nyvognsprisen. Det er ofte tilfældet ved leasede biler på grund af den lave købesum, som leasingselskaberne kan opnå via flåderabatter.

Kørsel mellem forskellige arbejdspladser anses altid for erhvervsmæssig, mens der gælder særlige regler mellem bolig og arbejdsplads. Hvis du kører fra din bolig og direkte ud til en kunde eller en arbejdsplads, er kørslen som udgangspunkt også erhvervsmæssig, men du kan blive omfattet af 60-dages-reglen. Den går ud på, at Skattestyrelsen anser kørsel mellem bopæl og samme arbejdsplads i mere end 60 dage til samme arbejdsplads i løbet af en 12-måneders periode for at være privat fra dag 61.

Leasingselskabet har pligt til at oplyse leasingtagere om det nye beregningsgrundlag. Hvis genberegningen sker i midten af en måned, gælder den høje firmabilbeskatning for hele måneden.

Eksempel
Du leaser en Audi af et leasingselskab den 1. februar 2020 for 405.000 kroner. Den 1. juni genberegnes bilens værdi til 435.000 kroner.

 

 

Nuværende regler 

Nye regler

Forskel 

Nyvognspris

405.000

 

 

Genberegnet nyvognspris 

 

435.000

30.000

Miljøtillæg 

6.000

6.000

 

25 procent af 300.000 kroner 

75.000

75.000

 

20 procent af værdi over 300.000 kroner

21.000

27.000

6.000

Skattepligtig værdi pr. år 

102.000

108.000

6.000