Tidlig julegave fra Motorstyrelsen

Har du haft en dårlig oplevelse i forbindelse med salg af din bil, fordi det tog lang tid, før papirerne var i orden, og du derfor skulle dække en skade eller fik bøde for manglende omregistrering? Frygt ej! Motorstyrelsen har lanceret en ny app, der kan hjælpe dig med at få overdraget din bil nemt, sikkert og mest af alt hurtigt.

Har du planer om at skille dig af med en eller flere af dine brugte biler i den kommende tid, kan det være en god idé at benytte Motorstyrelsens nye app, som kan hjælpe dig til at gøre handlen nem, sikker og hurtig. Ved at benytte appen overgår ansvaret til køberen med det samme, og du undgår, at køberen har tre uger til at omregistrere bilen. Du slipper derfor for at skulle dække eventuelle skader eller få tilsendt bøder for manglende omregistrering.

Tjek også

Sådan gør du

Du skal følge nedenstående fem trin:

  1. Både du og bilens køber downloader Motorstyrelsens app, som hedder: Ejerskifte
  2. I appen klikker du herefter på den bil, du ønsker at sælge. Herved dannes en kode, som du deler med køber
  3. Køberen indtaster koden i appen, og omregistreringen går i gang
  4. Køberen klikker på sit forsikringsselskab i appen
  5. Køberen betaler gebyret for omregistreringen og står nu registreret som bilens ejer i motorregisteret.

Vær opmærksom

Hvis køberen ikke ønsker omregistrering med det samme, har køberen tre uger til at få det på plads. Perioden for omregistrering vil forventeligt blive sat ned til tre dage pr. 1. januar 2021. Det er derfor en god ide allerede nu at lære appen at kende.

Motorstyrelsen har udgivet et faktaark, hvor du kan læse mere om den nye app.